Melodi

Eleverne skal lære at det er det musikalske fællesskab, det handler om, og ikke om at vi kan spille en bestemt melodi. Det der skal arbejdes med i undervisningen, er de mekanismer der gør, at eleverne kan forvandle en melodi til et stykke musik.

Mange af de samme mekanismer (om ikke alle) går igen i alle melodier, så det er ikke sværhedsgraden af en melodi der er det afgørende. En børnesang eller en af de kendte fællessange kan i mange tilfælde være lige så relevante at arbejde med som en mere kompleks sang. Det skal bare være en melodi der giver mening for eleverne - og som er forholdsvis hurtig at tilegne sig, så man kan komme videre til at arbejde med det, det drejer sig om.

Puls vs. Tempo

Melodiens fraser får et bestemt flow, og tid er en vigtig faktor i forhold til at få fraserne til at hænge godt sammen. Man kan tro, at det primært handler om tempo, at tempo kan "redde en" og være det der får musikken til at hænge sammen - men et konstant tempo kan gøre musikken monoton. Hvis musikken ikke er monoton, så er det fordi der er puls, hvilket vil sige tilstrækkelig bevægelse. Tiden er variabel.

Man kan godt tage afsæt i tempo, og forsøge at få melodien til at passe ind i en præcist afmålt tid. Men der er også noget, der skal kunne bevæge sig, noget der er mere flydende - og det er puls.

Uden puls bliver der for mange ting der går i stykker – det bliver for sårbart hvis det er "helt til tiden" – kun i tempo. Uden puls, så går musikken let i stykker – et forkert trin, og så går det galt. Men med puls, så kan man holde spændingen selvom der sker noget uventet.

Man kan ikke isolere puls eller undervise i puls. Det er en kombination af mange ting, der optimerer hinanden. Men man kan i hvert fald sige, at puls handler om fælles opmærksomhed – og om at komme væk fra noget mekanisk.

Man kan øve sig i at mærke hvornår "den er der", og bruge sin viden om, at hvis der er noget der ikke fungerer, hvis musikken ikke rigtigt "svinger", så er det ikke et spørgsmål om at justere tempo. Det er snarere den fælles puls man skal gå på jagt efter.

Frasering

"Jeg mener, at man ikke altid dvæler længe nok ved det - ikke giver det den betydning, det skal have i undervisningen. Eller at eleverne kommer til at tilegne sig en bestemt måde at frasere en bestemt melodi på som bliver lagt fast - "sådan ER den" - uden at forstå principperne bag, og derfor ude af stand til selv at overføre og gøre det samme med andre melodier. Det handler både om hvordan man finder frem til fraser, og hvilken funktion det har at frasere. Hvorfor det har så stor betydning, om man gør det eller ikke gør det. Både i forhold til det musikalske udtryk enkeltvis (solister) og som samlingspunkter i et sammenspil." (Klaus Pindstrup)

Variation & Improvisation

Musikken må gerne være levende og uforudsigelig - og melodierne skal helst vokse, så det ikke længere er en titel, men et stykke musik som ingen ved hvor ender. Det handler om at kunne improvisere og variere det musikalske udtryk. Undervisningen skal derfor indeholde træning af foranderlighed og smidighed ved at beskæftige sig med det samme på forskellige måder.

Der er mange måder at træne foranderlighed og smidighed på: Man kan lave variationer i melodi, harmoni og rytme, man kan ændre taktart, tonalitet, dynamik og tempo m.m.

Den samme melodi kan få mange forskellige udtryk - man kan f.eks ændre karakteren - eller det musikalske udtryk. En melodi kan f.eks. spilles ømt, lystigt, sørgmodigt, insisterende, og den kan være fuld fart frem, tilbagelænet, dvask, osv.

Man skal skifte noget ud med noget andet – ellers udvikler "smagen" sig ikke, og musikken bliver ensformig. Der er brug for det improviserede som  en variabel – en afvigelse fra det konstante. 

At arbejde med improvisation i musikken kan blive en evne og en stor styrke i forhold til folks bidrag i sammenspillet. Det handler også om at man kan give musikken et "her og nu" udtryk – og lade situationen være med til at give udtrykket næring. 

Balance

Balancer udgøres af alle de elementer der sættes i spil. Det er relationen mellem forskellige toner, harmonier og rytmer og lyden når alle spiller eller ikke spiller med.

Det handler om at finde passende input og opdage, at hvis man f.eks. sætter ekstra effekt på et sted, så kan det få effekt et andet sted.

Der kan opstå en "samstemmighed" i den fælles søgen efter at finde balancen – eller harmonien – mens det foregår. Andre gange defineres der helt bevidst ikke en bestemt harmonisk balance – men en uharmonisk balance, hvor der "af sig selv" også vil være glimt af balance/harmoni.

Det er ikke så afgørende, om man finder et ensartet funktionsharmonisk forløb. Folk må gerne opdage, at der er greb der kan afføde nogle spændingsmomenter der er mere interessante end man måske ville have kunnet få frem på mere traditionel vis

Hvis der er alt for meget balance eller harmoni så må man bryde det ved at spille urent eller skævt. Der skal også være noget, der forstyrrer og kradser lidt. Præcis hvor meget forstyrrelse og krads der skal være, er også en balance man skal blive enige om.