Improvisation
Improvisation handler om at spille "noget andet" end det der var udgangspunktet (f.eks. melodien) - og at finde på det i farten. Det er klart, at det indebærer, at man har mod på at løbe en risiko for at det "går galt" - at det man finder på i farten ikke falder så heldigt ud som man havde håbet. Men omvendt kan der også ske det, at det bliver bedre end forventet - og under alle omstændigheder er det det, der skal til. At man tør prøve noget!
Hvis man ikke er vant til at improvisere, kan det måske være lidt svært at få hul på - især hvis man er i en sammenhæng hvor man får anerkendelse for at spille "rigtigt" - hvor der er mere fokus på resultatet end på proces. Det absolut bedste udgangspunkt er et trygt musikalsk fællesskab, hvor der ikke bare er plads til at løbe en risiko og "prøve noget" - men hvor det også både anerkendes og værdsættes, at man gør det.
Hvordan griber man det an?
Hvis man ikke bare vil kaste sig ud i at improvisere, er der forskellige måder, der kan motivere og fremkalde modet til at få hul på det. Det kan f.eks. være mere håndterbart, hvis man på forhånd vælger en lille del, hvor man vil prøve at gøre noget andet end at spille melodien.
1. Øvelse: Vælg et afsnit
Øvelsen kan laves individuelt eller i fællesskab.
Vælg på forhånd en bestemt frase/et lille afsnit i en melodi, hvor man beslutter sig for at spille noget andet end melodien. Man kan vælge en hvilken som helst frase, men vil måske opdage at nogle fraser er nemmere at komme i gang på end andre. Vælg den nemme.
Spil melodien igennem flere gange med improvisation i den udvalgte frase.
Vælg en anden frase, og gentag øvelsen så længe der er god energi i det.
2. Øvelse: Spørgsmål - Svar
Denne øvelse fordrer at der er mindst to deltagere, men meget gerne flere. Man tager udgangspunkt i melodiens inddeling i fraser og skiftes til at spille en enkelt frase alene - men i sammenhæng, så resultatet bliver en gennemspilning af hele melodien.
Vælg hvem der starter en runde med improvisation, og i hvilken retning melodien/improvisationerne sendes videre.
Spil først melodien unisont, så udgangspunktet for improvisation er etableret.
Start derefter runden, hvor hver person spiller et afsnit, der er beslægtet med melodien, men som er ren improvisation.
Der skal flere runder til, før man finder ind til det, det drejer sig om.
Hvis afsnittene falder sådan, at den samme person kommer til at improvisere over den samme frase hver gang, så stop op og vælg en ny person der kan være den, der starter en ny runde ved at spille den første frase alene.
Øvelsen er en slags "spørgsmål - svar" øvelse, hvor man kan opfatte fraserne som et slags spørgsmål og svar, der er bundet sammen to og to. Den ene person spiller en frase, der nærmest kan opfattes som en slags spørgsmål - der så besvares af den næste frase. Man vil gerne have fraserne til at hænge rigtigt godt sammen, så man må lytte til hinanden og have opmærksomhed på hvordan man afleverer og hvordan man modtager fraserne.
Man må finde den rigtige hastighed, så man kan nå at registrere hvad der bliver leveret - hvilket melodisk udspil der skal spilles videre på. Det er ikke et fast tempo, men fælles puls, fleksibilitet og smidighed, der kan få det til at hænge rigtigt godt sammen.
3. Øvelse: Lyt til de andre
Her fungerer sammenspillet som et mulighedsrum hvor musikken slippes løs med improvisation og alt hvad man kan finde på. Øvelsen går ud på at trække sig ud på skift, lytte til og lade sig inspirere af de andre.
Vælg hvem der skal starte med at trække sig ud af sammenspillet en omgang, og om i tager turen med eller imod uret.
Spil et vers unisont, så udgangspunktet for improvisation bliver etableret - og slip derefter musikken løs med variation og improvisation.
Den person der er valgt som "den første", vurderer hvornår musikken lyder godt og kan klare sig uden dennes bidrag - og trækker sig ud af musikken i et enkelt vers. Hvordan lyder den samlede sum af musik nu? Måske er der noget i den samlede lyd der inspirerer til efterfølgende bidrag i musikken?
Efter en omgang kobler personen sig på musikken igen, og den næste i rækken trækker sig ud.
Spil en runde eller flere hvor alle på skift trækker sig ud en omgang for at lytte til "hvad der er."
Afslut øvelsen når alle har fået et bestemt antal runder som "lyttere" - og hvor alle er med i musikken igen.
Det er en god og inspirerende øvelse at lave - og også en praksis man kan tage med ud i "virkeligheden". Det kan gavne den enkelte, hvis man indimellem trækker sig ud og lytter til "hvad der er" - og lader sig inspirere af det. Den samlede lyd og klangfarve bliver samtidig mere varieret og interessant når alle instrumenter ikke nødvendigvis spiller med hele tiden.