
Tak for hjælpen
Projektdeltagere
Fem nuværende og tidligere elever af Klaus sagde ja til at deltage i fem arbejdsweekends, hvor de modtog undervisning, reflekterede og evaluerede, ligesom der også var enkelte hjemmeopgaver med at afprøve nogle af de øvelser man kan se her på hjemmesiden. Seancerne blev filmet, og det lagde de også ryg til. Tre lokale deltagere stillede igen op, da det blev nødvendigt med nogle ekstra filmoptagelser.
Tusind tak Hanne Bejder, Jens Blomhøj, Karen Povlsen, Marianne Larsen og Martin Hoste.
Den første weekend i projektet var deltagerantallet udvidet, så også mange tak til Carsten Hudlebuch, Dorthe Møllebjerg, Jens Bruus, Kim Storgaard, Ole Jensen og Peter Mensink.
Undervisningsfilm
Klaus Thrane
Klaus Thrane er trommeslager og tekniker/musiker i Thrane Studiet. Vi var glade, da han sagde ja til at hjælpe os så vi kunne få filmet undervisningen. Det viste sig desværre, at der var brug for en anden type optagelser til undervisningsfilmene end først planlagt, men takket være Klaus ligger der nu omfattende dokumentation klar. Måske bliver det til flere film på et senere tidspunkt.
Thrane Studiet har fungeret som professionelt lydstudie siden 1988 og har mange CD-projekter og forskellige typer lydudgivelser bag sig. Thrane Studiet er fortsat aktivt.
Filmskolen DOX:WORLD
På Filmskolen DOX:WORLD i Århus kan man lære håndværket, så man selv kan lave en dokumentarfilm. Det var den vej vi gik, da det viste sig at der var brug for en anden type optagelser, og nødvendigt selv at sidde med klippearbejdet. Tak for hjælpen Berit Madsen og Finn Mathiassen.
Mads Budtz Glock
Tusind tak for filmoptagelser en aften i februar, og god konsulentbistand if med klipning af filmene.
Mere tålmodigt menneske findes ikke.