Om at skabe et "værk"

Det musikalske udtryk håndteres i fællesskab – og ikke af en enkelt person. Undervisningen handler derfor heller ikke om, at eleverne skal kunne indgå i et veldefineret sammenspil, men om at give folk nogle kompetencer så de kan være medskabende i åbne musikalske processer, hvor de selv er med til at udforme udtrykket og lave "arrangementerne" på stedet. Man kan "skabe et værk", når man har nogle teknikker, en forståelse og noget erfaring. 

Når man har arbejdet tilstrækkeligt meget med fraseringen bliver den til en kropsliggjort viden, noget man ikke behøver at tænke på, men som hjælper en med at navigere i et frit og improviserende sammenspil, hvor man ikke har noder el. lign. til at hjælpe en med at bevare overblikket over hvor man er: A eller B-stykke? Vers eller omkvæd? Hvis man mister orienteringen, bliver det nemmere at "hoppe på igen" når der er en hørbar, fælles forståelse af hvordan melodiens form er. Et karakterfællesskab.

Opmærksomheden vil typisk også samle sig nogle bestemte steder i det melodiske forløb - mest udtalt i overgangen mellem to vers, hvor orkestret må afstemme indbyrdes hvad der skal ske med musikken herfra. Måske en ny runde med variation i karakter, dynamik el.a. - eller måske skal verset formes som en afslutning? Det er ikke aftalt på forhånd, men man ved, at det er her "på dette sted" noget kan (eller bør) ske.