
Musikalsk skabende kompetencer
Hvad skal der til, for at en enkel melodi bliver til musik - og hvordan underviser man i skabende kompetencer? Hvor meget skal det f.eks. handle om musikalske færdigheder og hvor meget om musikalsk skabende processer?
Klaus Pindstrup, musiker, violinist og underviser ved Himmerlands Folkemusikskole, har igennem mange års undervisning og musikalsk praksis udviklet en arbejdsform, hvor omdrejningspunktet er musikalsk skabende processer. Formen understøtter en skabende, eksperimenterende og undersøgende tilgang til sammenspillet, sideløbende med at der bliver arbejdet med konkrete ting som at lave stemmer, improvisere og skabe variation i harmoni, klang og karakter. Arbejdsformen er relevant for alle genrer.
Projektet "Skabende kompetencer ind i sammenspilsundervisningen" har fået støtte fra Kulturministeriet, Region Nordjylland og Lokalforbundenes Lokalforeningspulje, så vi kunne dokumentere og formidle Klaus Pindstrups arbejdsform. Se mere her
Hvis du vil vide mere om arbejdsformen, og hvordan du selv kan arbejde med musikalsk skabende processer, så se dig omkring her på hjemmesiden.




